Ugens vin fik jeg som en køkkengave for nogle uger siden. Jeg havde aldrig hørt om området Cabardes før. Jeg undlod at undersøge den nærmere før jeg havde smagt grundigt på den.
Min kone brød sig ikke om den. Det plejer at være et godt tegn, idet hun primært går efter de ”hurtige vine”; hurtigt drukket, hurtigt glemt.
Første flaske blev drukket uden den store iltning, max et par timer uden prop. Næste havde iltet noget længere, men t den korte iltning var bedst, tror jeg nok. I begge tilfælde var den noget af en en AHA-oplevelse.
Her er en fyldig, rund og afbalanceret vin med lidt garvesyre. Den har en mild duft af syrah, men også andre druer. Jeg bemærkede især ved den iltede vin at den også havde en duft af noget grovere. Hvad skal jeg kalde det … nogen kalder det lakrids, men det er misvisende. Lidt røget, lidt tovværk, måske røget træfad – og altså ikke på en grov anmassende måde. Distinkt og noget man har lyst til at undersøge nærmere.
Den smagte vin hedder ”Chateau Lorgeril” er en Appellation Cabardes Controlle fra 2002. Flaske nummer 8853. Den holder 14% alkohol.
Da jeg undersøgte den nærmer viser det sig at det er en vin fra Languedoc-området. Nu ved jeg jo godt at der gemmer sig mange spændende vine i Languedoc. Saint-Chinan, Minervois, Fitou og Corbieres gemmer indimellem på udemærkede vine.
Druerne i området variere noget idet der både anvendes atlanterhavsdruerne cabernet sauvignon og merlot og middelhavsdruerne syrah og grenache. Dertil også nogle lokale druearter Cot and Fer Servadou. Normalt i blandingsforholdet 40-40-20 %.
Cabardes er et lille og ret nyt AC. Den fik først sit domain i 1999. Der er 18 byer, hvorfra vinene kan kalde sig Cabardes. Det er på 450 ha og derved på størrelse med Omø i Smålandsfarvandet.
Prøv den – en blød og venlig vin, med en snert af noget mere. Den rummer også noget mere skjult, som man har lyst til at undersøge nærmere.
Kender ikke prisen, men på de franske sider kan den Cabardes vine købes fra 5 Euro til meget dyrere vine.
http://www.languedoc-wines.com/fr/aoc_cabardes_fiche.html
http://www.aoc-cabardes.com/
http://www.terroir-france.com/wine/lr_map.htm