Terrers Clars. Priorat

David Tofterup er ønolog på denne Terrers Clars fra Priorat området. Vinen er fra 2006 og der står ”vintage” på flasken. Det kan måske betyde at 2006 er en god årgang, men det er vist mest et salgstrick når det gælder rødvin. Vinen holder 14,5% alkohol, så det ér en absolut potent vin.

Der er anvendt 50% Garnache, 26% Cariñena og 24 % Cabernet Sauvignon. Cariñena druen står for robusthed, den bruges også i Rioja, hvor den kaldes Mazuelo og bruges dér sammen med Tempranillo til farve og kraft. Men altså Cabernet Sauvignon i stedet for Syrah som i den foregående Priorat.
Der eksperimenteres øjensynligt meget med drueblandingerne.

Jeg har det lidt ambivalent med Priorat vine. Denne her dufter af dejlig kraftig vin – jeg er faktisk vild med den lidt mærkelige duft, noget som sætter ens nysgerrighed i spil. Ved den første smag bliver man også bekræftet. Der er både masser af garvesyre og en masse dejlig dyb smag af en vin som man gerne vil udforske nærmere. Men lige dér forlader smagen dig, tynder ud, forsvinder og du sidder kun tilbage med lidt bitterhed på siden af tungen. Men, det er selvfølgelig tilpas til at du lige må nippe igen for at undersøge nærmere, og med et lavt niveau af læring bestemmer du dig for at rubricere Priorat et stykke nede på den spanske ynglings liste. Vinen var behørligt grundigt iltet inden smagningen.

Det kunne være interessant at smage de to varianter af Priorat ved siden af hinanden for at vurdere hvordan syrah og cabernet præger vinen forskelligt.

Flor del Montgo. Valencia

Flor del Montego har åbenbart marker spredt rundt i en stor del af Spanien. Det er jo lidt spændende og lidt mærkeligt hvordan det kan fungere og løbe rundt sådan økonomisk.
Den sidste vin er fra Valencia. Det er ret tæt på de foregående fra Alicante og Yecla, og så alligevel ikke.
Valencia vinen er lavet på tempranillo druen?! Ja både spørgsmåltegn og udråbstegn. Det er Rioja druen, men den kaldes som regel Cencibel i det sydlige Spanien. Jeg var faktisk slet ikke klar over at den blev dyrket nede i varmen også. Jeg vil tro at vinmarkerne til Flors Valencia vin må være placeret i højderne omkring Valencia. Efter min mening er det den bedste af “Flor”-vinene.
Den smagte vin er fra 2006 og holder 15%. Vinen er kun filtreret let. Duften er mere behersket end i de andre smagte, men den har en god kraftig bouquet henad vin, jord, røget, lavendel. Jamen, den er en duft af rigtigt vin. Dens smag er mere behersket. Garvesyren er bag i munden og til dels på siden af tungen. Den er ikke så garvesyreholdig som Yecla vinen.
Flor vinen får ikke det bedste frem i temperanillo druen, men det er en udemærket vin som man skal drikke med lidt tålmodighed. Den bombarderer dig ikke med smagsindtryk, men kommer stille og roligt, mens man sidder og tænker at det da var en pudsig Rioja. Den er drikkeklar og det er der jo nogen som foretrækker. På den måde kan jeg se den som en “hurtig” Rioja. Jeg vil dog hellere have en Rioja som kræver lidt arbejde inden den er drikkeklar.

Flor del Montgo. Yecla

Det er den tredje “Flor” -smagning. Denne gang fra Yecla området i Murcia. Yecla er et ret specielt DO-område som er det eneste DO som kun omfatter én by. En del af Levanten som har haft en stor historisk betydning i forbindelse med eksport at vin fra Spanien. Derfor har området haft mulighed for en vis uafhængighed og det privilegie vil de ikke lade gå fra sig. Derfor det lille DO. Castaño er måske den mest kendte vin fra Yecla. Der eksperimenteres meget med druetyperne og blandingerne og “Flor” vinen er ingen undtagelse. “Flor” vinen fra 2006 rummer 85% Monastrell og 15% Shiraz og den holder 15% alkohol. Vinen rummer mere bitterhed og garvesyre end den foregående med næsten samme blanding fra Alicante-området. Jeg syntes bedre om Yeclas blanding, selvom det er en ret rå og krads vin. Man kan lige ane lidt bouquet af Shiraz-druen og også en lille kæk snert i smagen. Ellers er den en voldsom kraftig Monastrell som dominerer.
Smagen sidder længe i munden og kommer hele vejen rundt ikke mindst ude i siden af tungen. Der er sikket en del som vil sige at vinen er for voldsom for deres smag, men hellere sådan én som man skal kæmpe lidt med end en tyllrevin.
I Yecla er jorden mere sammensat med muldlag over kalksten, mens det i Alicante er ler, kalk og sandsten. Det burde være en fordel til Alicantevinen, men giver altså Yecla-vinen denne voldsomhed og det lidt mystiske som jeg efterlyste tidligere.

Flor del Montgo. Calatayud.

Jeg har fået en “smagekasse” med forskellige vine fra “Flor del Montgo”. De har tilsyneladende marker over hele Spanien. Den først smagte er fra Calatayud distriktet i Aragon. Det er altså det nordøstlige hjørne af Spanien. Tæt på Rioja og på Baskerlandet. Den smagte vin er fra 2006. Der bliver eksperimenteret med drueblandingerne hos “Flor”. Der bruges Garnacha/Grenache, Tempranillo, Monastrel og Shiraz, og i forskellige blandingsforhold. Aftenens vin er 85% Garnacha og 15% Shiraz, altså grenache og syrah. Vinen holder 15% alkohol som mange af vinene fra “Flor” gør.
Jeg er startet i smagekassen med den vin jeg havde færrest forventninger til.
Den blev åbnet ganske ubehøvlet, men ingen problemer dér. Det er en drikkeklar vin uanset hvordan du behandler den. Dejlig bouqeuet som lover kraftig vin. Både og bouqet og smag er blødhed og en lille snert af noget mere utæmmeligt, noget bittert, noget mystisk. Vinen er nu ikke udpræget mystisk – den er lidt for nem at gå til efter min smag, men den kan godt gøre mig nysgerrig for hvordan den så smager med de andre druer – især tempranillo. Vinene fra “Flor” er lavet af danske David Tofterud. Måske skulle man lade en pilgrimsrejse gå forbi hans domæne.

Jeg vil vurdere de andre fra smagekassen i de næste indlæg.

Heredad Mestral Priorat 2004

Åh jeg elsker at få “køkkenvine” som denne
Vin ven Henrik havde en med til nytår. Vi havde mange andre gode kandidater til aftenen og Priorat-vinen blev pakket væk.

Hvad er Priorat så for en vin? Det er en kraftig vin 14,5% den har en duft af lakrids og syrah – jeg bryder mig egentligt ikke om at bruge betegnelsen lakrids og chokolade og ferskener og blomme og sådan – det bør ikke bruges i vinvurderinger. Men priorat er hen ad lakrids; altså den har en meget stærk duft blandet med noget blødt og sødt. Den bløde duft er syrah druen, men den stærke duft må komme fra de to andre druer; Carignan og Grenache. Jeg tror duften kommer fra Carignan druen som er hårdfør bisse der kan klare varmen og tørken i middelhavsområdet. Carignan er egnetligt en drue som er lidt misvurderet i forhold til andre druer som giver bedre udbytte og hurtigt drikkelige vine. I Priorat er den rygraden fordi de to andre druer er så udpræget middelhav. Men blandingen er rigtig god. Det giver en robust og stærk vin. Den dufter også af lidt tovværk. lidt røget. Jeg havde nær sagt herrevin, men det er også så træls et navn. De to andre druer runder den af og giver den det her typiske middelhavspræg som syrah og grenach er garanter for. Duften lover mere end vinen kan holde. Den dufter næsten helt hen af en Haut-Brion, og den første smag på den gør også. Det må være på grund af store mængder taniner. Wau jeg elsker det. Jeg ville ønske at Bordeaux fandt tilbage til den slags kvalitet af vine og ikke bare saftevandsproduktion.

Priorat er et lidt specielt vindistrikt som ligger sydvest for Barcelona. Indtil 1990érne var det et lidt hensygnende område, men i 1990érne skete der en udvikling fordi man opdagede at det svære terræn kunne producere nogle fremragende vine.

Mere om Priorat her

Ramon Bilbao. Rioja. Reserva 2001

Jeg købte denne vin som en gardering ovenpå Ripasso og Amarone. Det var nok ikke så dumt, fordi den er meget kraftig. Man skal bare lige være opmærksom på at man ikke trækker en ung Rioja Reserva op og tror den kan drikkes umiddelbart og at man så får en god oplevelse. Det gør man ikke! Derfor havde jeg dekanteret den nogle timer før, men den er faktisk først rigtigt god her tre dage efter!

Ramon Bilbao, Riserva laves 100% på temparillo og graciano druerne, mest temparillo. Druerne høstes med håndkraft og vinen lagres i 18 måneder på 1-3 år gamle amerikanske egefade. Vinen lagres derefter mindst 1 år på flaske. Alkoholprocenter er 13%.
Den er købt i Superbrugsen og koster lige knap kr. 80,- Det er måske i overkanten, men det er en Rioja reserva og hvis den iltes godt er den ganske behagelig – hvis man er til kraftige RÅ vine.

På bagsiden af etiketten står der at vinen kan holde 7-8 år fra høståret. Det er da vist helt hen i skoven – den bør kunne holde sig MEGET længere.

Det er en kraftig vin som smager og dufter meget af træfadet – en rigtig rå vin. Smagen er dog lidt affladet – en Rioja kan være mere fyldig end Ramon Bilbao. Der en en god drøj gang garvesyre i den og det giver en lang smag og det er ganske behageligt. Lidt snerpethed, spidshed, lidt syrlighed de første 2 dage, men helt blød og afrundet efter at have stået i karaflen i 3 dage!!!

Citat fra Coop:
Alle druer håndplukkes i små plastkasser og sorteres på store borde for at udvælge de bedste drueklaser. Gæringen foregår på store, opretstående franske egefade og andengæringen (den malolaktiske gæring) foregår på nye 225 liters egefade.
Det er en del af forklaringen på, at bodegaen allerede i 1995 fik kvalitets certificering ISO 9002 og i 1999 fik bodegaen, som den første bodega i Spanien, miljø certificeringen ISO 14001.

I Danmark føres 5 forskellige kvaliteter af Ramon Bilbao’s vine:
Monte Llano, er den unge, mellemfyldige og frugtrige nye Rioja type, hvor kun 25 % af vinen lagres på små egefade i 12 måneder.
Ramon Bilbao Crianza er den klassiske og bløde Rioja vin med nogen frugt og lagret på egefade i 14 måneder.
Ramon Bilbao Reserva er den kraftige og modne Rioja, lagret i 25 måneder på egefade og 12 måneder på flaske.
Ramon Bilbao – Single Vineyard er druer fra gamle vinstokke fra en enkelt mark, vinificeret på moderne vis med kun kort lagring på egetræ og fokus på koncentreret frugt og blødhed.
Mirto er en helt unik kvalitet, fremstillet udelukkende på Tempranillo druer, lagret i 24 måneder på nye egetræsfade og tappet ufiltreret på flaske! Meget koncentreret og kompleks vin.

Infinitus

Et spøjst navn til et spøjs vin. En vin fra Spanien, nærmere betegnet Castillien og så lavet på Rhone-druen; Syrah.

Flasken er også lidt spøjs med en knaldgul plastikprop og titlen skrevet med store bogstaver hen over hele mærkatet, og dertil ordet “syrah” skrevet med guld-gult. Hvorfor gå op i disse ydre omstændigheder? Det er en del af vinens image. Den er lidt anderledes, den skiller sig ud og er mere fremme i skoene end andre …? Eller sådan noget lignende.

Den smager udemærket, den ligner måske lidt en ungdommens vin eller en “damevin”, men den er nok lidt for kraftig til virkelig at være det. Den er ret blød og afrundet, men har også nogen garvesyre. garbesyren virker dog ikke forstyrrende på helheden. Der hvor den falder lidt igennem er at den ikke har en laaang smag. Ud over garvesyren, så forlader smagen dig hurtigt og du er nødt til at lange ud efter det næste glas for at smage efter. Det gør man også gerne, men man bliver altså fuld inden man får smagt ordentligt efter. Den holder 14% og det er vist deromkring Syrah-vinene fra Rhone også ligger.

Den smagte vin var fra 2005 og med småt står C&C Cosecheros Criadores og dertil området Vino de la Tierra de Castilla. Jeg fik den i gave, men mener at have set den hos Skjold Burne til omkring kr.70,-, måske lidt mindre.