Kategoriarkiv: Sydamerikanske

Artina. Grand Reserva 2005

En udemærket argentinsk vin lavet udelukkende på malbec. Vinen er fra området Mendoza og holder 13%.
Det er godt køb til prisen siger min ven Karsten. Det er Holte Vinlager som sælger den og kostede kr. 60,- på tilbud.
Jeg vil gerne tilslutte mig koret af fans fordi jeg skyllede en hel flaske ned uden at hverken vinen eller jeg blev kedelig – især sidstnævnte er højst usædvanligt. Vinen har vist også fået en flot anmeldelse af BT.
Det er en kraftig vin, men som så mange andre fra sydamerika er den nem at gå til. Den kan åbnes sent og er alligevel dejlig at drikke uden at være dekanteret. Vinen har en beskrivelse på etikketten “Arte en vino de Argentina”. Det er en vin som repræsenterer den Argentinske vinkunst – det kan Argentina være godt tjent med.

Det er specielt fedt at undgå merlot og syrah fra sydamerika – hurra for malbec-druen.

Link til mere info om Argentinsk vin (engelsk) : http://www.welcomeargentina.com/vino/mendoza_i.html